Gode rådtil børn og spisning

NED MED AMBITIONERNE

Danmarks førende familieekspert Lola Jensen bringer her de bedste opskrifter på at skabe sunde madvaner for store og små på basis af 30 års erfaring som familievejleder krydret med en god portion humor.

Familiens hverdag er præget af et stramt program med tusind aktiviteter, og en tidsstyring og transport­logistik, der giver de fleste virksomheder baghjul. Aftensmåltidet er et af de få samlingspunkter, der kan sikre fællesskabet. Men kaos lurer!

Et vellykket aftensmåltid er med til at sikre en god familiefølelse og danne grobund for sunde madvaner og værdifuldt samvær. Men høje forventninger skaber risiko for konflikt, og ofte ender det i kaos. Forandring af måltidet fra kampzone til kvalitetsstund, kræver sænkede ambitioner. Fokusér på de simple, men effektive løsninger. Her er nogle enkle råd:

01 KLARE RAMMER

I familier med helt små børn er kl. 17.30 som regel et god tidspunkt at spise, og ellers klokken 18. Aftal en fast tidsramme for måltidet – en halv time plejer at være fint. Sid ved spisebordet, hvor barnet har overblik over måltidet. På knæ foran sofabordet går det nemt galt.

02 SLUK!

Når husets elektronik er slukket, tænder barnet nemmere på maden. Al isenkram med skærm og lyd bør være ude af syne og uden for række- og hørevidde. Også de voksnes mobiltelefoner! Forbered børnene: ”Om 10 minutter er der mad, og så skal spil og TVslukkes”. Eller gå hen til dem
og hjælp dem med at få rundet af.

03 FASTE PLADSER

Det giver ro med faste pladser, især hvis der også tænkes over, hvem der sidder hvor. Vælg en placering, hvor voksne ikke sidder overfor hinanden og taler voksensnak, mens børnene hakker på hinanden. Der er langt bedre vilkår for samtale mellem alle, når børn og voksne sidder forskudt overfor hinanden.

04 ENKEL MAD

Sørg for, at maden er sund, varieret og nem at lave, så du ikke bliver stresset undervejs eller skuffet, når ungerne rynker på næsen. Undlad for mange ”rod-sammen-retter”. Børn kan bedre overskue nye ting, når de præsenteres hver for sig. Fx er dagens ret broccolitærte, og hertil små skåle med forskellige grøntsager hver for sig og kvarte rugbrød med smør.

05 FORTRYDELSESSKÅL

Lad barnet selv bestemme, hvad der skal over på tallerkenen, og introducér en fortrydelsesskål: ”Jeg prøvede at smage selleri, men det var for svært, derfor må jeg fortryde”. Det øger barnets mod til at prøve nye ting, når fortrydelse er en mulighed. Voksne må også gerne fortryde!

06 GIV TID!

De nye rammer skal prøves af mere end én dag for at kaste positive virkninger af sig. Bær over med dage, hvor intet vil lykkes. Glem de uopnåe­lige 100% succes, der så alligevel giver underskud. Gå hellere efter 75% god fornemmelse, der reelt lykkes. Så vil det udviklende samvær gro af sig selv sammen med børnenes appetit og grøntsagsindtag.