Dette gode indlæg er skrevet af en mor til en særligt sensitiv dreng.

Særlig sensitivitet

… er et karaktertræk, som det vurderes at 15-20 % af alle mennesker (og faktisk også andre arter i samme omfang) er i besiddelse af. Det er helt normalt. Disse mennesker er født med et følsomt nervesystem, der gør, at de i enhver situation foretrækker at iagttage alle de små forskelle og behandle indtrykkene i dybden, før der handles. De er samvittighedsfulde og optagede af retfærdighed og andres følelser. Det at der tages så mange indtryk ind, betyder også at de lettere bliver overvældede, ængstelige og sårede.

Gode råd til lærere og pædagogisk personale:

• Lad dig ikke narre af barnets reservation. Særligt sensitive besidder som regel en god intelligens. De er ikke generte, men har blot brug for tid

 

• Særlig sensitivitet er genetisk nedarvet. Adfærdsmønsteret er normalt og kan ikke ændres radikalt. Med venlige skub, kan barnet dog hen af vejen blive mere ”modigt”

 

• Sørg for at have et godt samarbejde med barnets forældre. Disse vil ofte kunne hjælpe med nyttige strategier til arbejdet med barnet

 

• Spørg tidligere lærere m.v. til råds, hvis du støder ind i problemer med et særligt sensitivt barn

 

• Gå aldrig ud fra at barnet er trodsigt eller alvorlig forstyrret, når det ikke responderer som du forventer. Barnet kan blive handlingslammet fordi omgivelserne er forstyrrende. I barndomsårene har barnet brug for at verden tilpasser sig barnet – senere vil barnet lære at tilpasse sig verden.

 

• Vær kreativ ift. barnet, for det er selv kreativt. Disse børn vil ofte gerne udfordres på deres intellekt og vil gerne hjælpe til – evt. også med at hjælpe andre i klassen med lektier

 

• Hold øje med barnets ophidselsesniveau. Disse børn bliver lettere overophidsede og overstimulerede end andre børn, og har derfor brug for mere struktur og ro omkring sig. Det gælder om at barnet ikke kommer til at forbinde skolen/ pasningstilbuddet med akutte eller kroniske tilstande at overophidselse. I så fald vil barnet begynde at grue for skolen/ pasningstilbuddet og derved blive overophidset blot ved tanken.

 

• Find balancen mellem at presse på og beskytte. I starten af et skoleår, er det vigtigt at barnet kun udsættes for overophidsende situationer i små doser. Derved klares samme situationer bedre resten af året. Er barnet allerede meget stresset, kan det dog ikke takle dette pres. Prøv at fornemme hvornår barnet er klar til det ekstra puf. Selvom der skal tages hensyn, må man dog ikke tage fejl af, at barnet har brug for at blive udfordret. Forbered barnet på det der skal ske og ros det, når det overskrider en grænse.

 

• Find ud af måder, hvorpå unødvendig overophidselse kan undgås. Lad evt. barnet trække sig lidt fra fællesskabet, for at få ro, trække lidt luft eller drikke noget vand. Hvis barnet har svært ved at stille dig spørgsmål i overværelse at andre, så aftal evt. et tegn, der betyder at barnet har brug for dig. Barnet kan ikke altid rumme kollektive beskeder og vil ofte have brug for at få instruktioner gentaget under fire øjne. Ved store forsamlinger, hvor barnet virker nervøst – lad da barnet opholde sig, så det hurtigt kan komme ubemærket væk

 

• Giv de særligt sensitive børn lov til at integrere sig i deres eget tempo. Det kan tage uger, måneder eller år for barnet at vænne sig til nye omgivelser. I denne periode har de ikke brug for overdreven opmærksomhed – det vil nemlig ikke ret gerne sættes i fokus, men lad barnet lære dig at kende og lad det vide at det kan regne med dig.

 

• Hvis du forsøger at få barnet til at være med på lige fod med de andre i klassen, så sørg for at det foregår på en tryg måde. Barnet har ikke brug for at være i fokus ved ting, hvor det kan fejle. Mundtlige oplæg kan evt. foregå sammen med en anden elev. Er barnet god til at læse, kan du bede det læse højt for klassen. I diskussioner kan du opfordre barnet til at være med, men hvis barnet ikke siger noget, så gå hurtigt videre, så det undgår fokus pga. pinlig tavshed. På denne trygge måde kan disse børn sagtens udvikle sig til at være nogle af de mest snakkesalige, kreative og livlige elever.

 

• Opdel opgaver i mindre trin. Hvis barnet er nervøst kan det ikke overskue en bred besked med mange underpunkter

 

• Afpas din måde at bedømme barnet på ift. de øvrige elever. Pga. den særlige personlighedstype, skal barnet bearbejde flere impulser i alle situationer, og det tager tid. Derfor vil prøver og fremlæggelser kræve noget mere af disse børn end mange andre. Lad dem starte ud med opgaver der falder dem lettest. Gå så videre til prøver, som de har forberedt sig godt på. Derpå tidsubegrænsede prøver og til sidst tidsbegrænsede prøver/eksamener.

 

• Advar barnet i god tid, inden der sker forandringer eller hvis særlige arrangementer eller udflugter er i vente. Disse børn kan IKKE lide overraskelser. Der er brug for gradvis tilvænning. Nedskriv evt. et udførligt program, så barnet føler sig sikker på hvad der er aftalt

 

• Forstå hvornår barnet er overophidset. Nogle reagerer ved at trække sig og virke urolige, glemsomme, umotiverede, ængstelige, deprimerede eller frygtsomme, mens andre bliver meget følelsesladede, så de kan begynde at græde eller blive irritable. Nogle kan blive hyperaktive og ukoncentrerede, som hos et barn med ADHD eller oven i købet blive ret aggressive. Når barnet er overophidset, kan det ikke irettesættes. Signaler i stedet at du forstår hvad der foregår, og hjælp evt. barnet ved at foreslå det at få lidt ro for sig selv. Når barnet er faldet til ro, kan I snakke om at barnet en anden gang skal huske at sige til, inden det bliver for uroligt.

 

• Vær aldrig streng over for og skæld aldrig ud på særligt sensitive børn. De har for vane at være særdeles bevidste om reglerne, og det er som regel kun nødvendigt med venlige påmindelser under fire øjne. Alene det at barnet er bevidst om at det har fejlet, kan bringe tårerne frem. Hvis barnet så også bliver straffet eller sat i forlegenhed, vil det højst sandsynligt huske ubehaget længe og forbinde det med dig. Særligt sensitive bærer nag i en evighed og har svært ved at genfinde tilliden.

 

• Se på klasseværelsets indretning med det særligt sensitive barns øjne. Et rum der er overfyldt, støjende, utempereret, indelukket, støvet, rodet og med dårlig belysning, vil have en større indvirkning på særligt sensitive end på andre. Gennemfør de forbedringer du kan. Forbedringerne vil uanset hvad være godt for samtlige elever.

 

• Hjælp barnet med de sociale vanskeligheder det måtte have. Som udgangspunkt skal barnet have lov at løse tingene på egen hånd, men hvis det lader til at have det dårligt flere dage i træk, bliver afvist, drillet eller trækker sig fra fællesskabet, så overvej at gribe ind. Særligt sensitive børn kan have brug for lang tid til at finde venner og holder sig ofte til én bedste ven. Pga. deres sensitivitet, kan de let opfattes som svage og uinteressante. Hjælp disse – og alle andre børn i øvrigt – ved at minde klassen om at mennesker er vidt forskellige og at alle skal accepteres og respekteres som de er.

 

• Hjælp barnet til at knytte nære venskaber. Barnet har brug for udfordringer gennem udadvendte kammerater, men har især i undervisningen gavn af at sidde sammen med andre sensitive. Særligt sensitive børn forstyrres let, hvis de sidder sammen med et uroligt barn. De har brug for ro til fordybelse.

 

• Ældre særligt sensitive børn har stor glæde af at få opmærksomhed fra de voksne og anerkendelse af deres sommetider exceptionelle evner. Ofte er de i en tidlig alder klar til at udtrykke sig på niveau med de voksne inden for et eller flere områder. De kan have meget på hjerte. Anspor dem til at få det til udtryk gennem et medie der passer til dem. Evt. via billedkunst, skuespil, mundtligt eller skriftligt udtryk – evt. ved at skrive til skolebladet.

Anders og særlig sensitivitet

I sommeren 2010 begyndte vi at blive opmærksomme på Anders. Han begyndte at få angstanfald i forskellige situationer. Indtil da havde han bare været en forsigtig og lidt sart dreng. Først et år efter bliver vi opmærksomme på karaktertrækket ”særligt sensitivitet”. Det er meget tydeligt at Anders har dette karaktertræk. Selvom mennesker med karaktertrækket måske nok har større risiko for at komme til at kæmpe med f.eks. angst og depressioner, så er det ikke en selvfølge at det sker. Men for Anders skete det ift. angsten. Han har altid haft et stort behov for ro og vil egentlig bare helst direkte hjem på sit værelse efter skoletid, hvor han lukker døren og trækker gardinet for. Legekammerater er han egentlig helst fri for, selvom han er både social og populær. Hvad der har udløst angsten, kan være svært at sige, men man kunne forestille sig at tingene er gået for hurtigt for ham i for lang tid. Der er de senere år blevet stillet større krav til ham ift. skolearbejde, fritid, omstilling, pligter og socialt. Derudover har han også skulle forholde sig til at være skilsmissebarn.

Anders har som sagt brug for meget ro, men han har også brug for at blive puffet kærligt på vej i små doser ad gangen. Han kan ikke lide overraskelser som: ”på fredag skal klassen i svømmehallen”. Alle jubler, men i Anders er alt kaos. Hjælp ham ved at give ham sådanne beskeder før de gives til resten, så han er forberedt. Og hav meget gerne beskeden skrevet ned til ham med detaljerne for det der skal ske. F.eks. hvor, hvornår, hvilke voksne er med osv.

Så længe der ikke sker noget ud over det normale, så er Anders en glad og social dreng, men hvis han viser tegn på at trække sig fra de andre og evt. begynder at græde, så har han oftest brug for at være lidt alene et øjeblik – vis ham at du forstår hvad der sker og lad ham vide at han kan komme til dig, hvis han har brug for at snakke. Når Anders at blive for opkørt, ender han nogle gange med at kaste op. De første tegn på at han er ved at tage for mange impulser ind, er at han får ondt i hovedet eller bliver forvirret.